Praktiske oplysninger

Et STU-tilbud på Castberggård Job- og Udviklingscenter varer fra 1-3 år afhængigt af behovet hos den enkelte unge. Der er løbende optag.

Som STU-elev kan man forvente

  • Redskaber, der hjælper en med at træffe de rigtige valg.
  • Selvindsigt og viden om stærke og mindre stærke sider.
  • Studieture i ind- og udland ud fra et relevant emne, som skaber forståelse for historien, andre mennesker og kulturer.
  • Bærbar computer til rådighed på dag- tilbuddet.
  • Medlemskab til et fitnesscenter.
  • Ny viden og indsigt om egen fremtid.

For at det skal blive en succes med en skræddersyet indsats for den enkelte elev, er det nødvendigt at se på sammenhængen mellem uddannelsesmuligheder, personlighed, styrker, erfaringer og andre vigtige forhold. Vi arbejder blandt andet ud fra principperne bag MILIFE, som er baseret på en viden om, at den bedste læring sker i forbindelse med højt selvværd, positiv energi, fysiske aktiviteter og støttende relationer.

Vi vil, når vi skønner det nødvendigt, bede kommunen om at udarbejde en psykologisk udredning. Den skal sikre, at vi arbejder den rigtige vej og benytter os af relevante redskaber i undervisningen af den enkelte deltager.